Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn

Lørdag 2. april kl. 10.30 mødes vi på Holmegård

Først bruger vi en time til halvanden på at finde spor (flintredskaber og afslag) efter vore tidlige forfædre (Ertebøllekulturen). Så spiser vi lidt, og derefter er der rund-visning ved Holmegaards ejere, Merete og Verner Nielsen.

Der er plads til 20 deltagere. 18 er forhåndstilmeldt, så der er kun 2 pladser tilbage. Tilmelding til formanden. Formanden vil også forsøge at koordinere kørslen til Holmegaard.

Holmegaard er en kulturhistorisk guldgrube (se nedenfor). Det bliver en fin tur.

Hvis der er interesse for det, kan en senere tur arrangeres. Kontakt formanden.

Om Holmegaard - Ved Fredskoven 4, 8400 Ebeltoft

Holmegaard er beliggende mellem Stubbe og Hyllested-Skovgaarde på den idylliske vej  'Ved Fredskoven'.

Gårdanlæg

Bygninger og gårdsplads er erklæret bevaringsværdige i gruppe 1 og 4 (høj bevaringsværdi) efter SAVE systemet.

Stuehuset er opført i 1801 i bindingsværk. Indretningsmæssigt fremstår huset som i de tidlige 1800-år.

I øjeblikket er et større restaureringsarbejde i gang med genskabelse af den gamle brændefyrede bageovn, bryggersskorsten, gruekedel og maltkølle. Tanken med dette er at vise besøgende, hvordan man bagte på gårdene før slutningen af 1800-tallet. Kornet bliver gamle kornsorter dyrket på Holmegaards egen jord og malet til mel på den fredede Ørnbjerg Mølle (vandmølle i Mols Bjerge). Der findes i dag 4 til 5 brugbare bageovne af denne type i Danmark.

Kostaldlængen er opført i 1801, og ombygget i 1891. Indretningen i dag er som efter ombygningen i 1891. Der er stadig pigsten i båsene.

Hestestaldlængen er opført i 1801, og ombygget i 1884. Indretning i dag som efter ombygningen i 1884 med hestestald, 2 følbokse, karlekammer, seletøjsrum, vognport, huggehus og hønsehus. Der er stadig pigsten i en stor del af bygningen, bl.a. i båsene og grebningen.

Kostaldlængen og hestestaldlængen er opført i kampesten, og med bindingsværk mod gårdspladsen.

Køreladen opført i 1876 i kampesten. Den oprindelige tagkonstruktion med stik-bjælker er bevaret (således at plejlen ikke hang fast i en bjælke).

Gårdspladsen er pigstensbelagt med møddingsplads og brønd.

Bygningerne er under restaurering, som var de fredede. Restaureringen er indtil nu foretaget for ejernes egne midler.

Have

Den oprindelige frugthave findes stadig med flere æblesorter, 3 kirsebærsorter, 1 pæresort og blå kræge. Der er tale om lokale sorter plantet på Holmegaard i første halvdel af 1800-årene. (ref. Gartnerne fra Frilandsmuseet Sorgenfri som var på besøg 1997). Disse træer er delvis sikrede ved podning på nye frøstammer. Der er suppleret med unge træer, alle af sorter fra før 1850 - alt ca. 45 træer. Ejerne ønsker at genskabe den resterende del af haven med bede og buksbomhække. Restaureringen er påbegyndt. Målet er at genskabe haven, som den så ud i første halvdel af 1800-årene. Der er gode og sikre spor af en gammel haveplan.

Haven er også rig på løgvækster, heraf flere meget gamle og sjældne arter.

Der vokser en meget tidlig sort af tulipan, måske skovtulipan, en meget tidlig sort af påskelilje med grønlig blomst, nikkende fuglemælk, kostfuglemælk, scilla, krokus, gul kejserkrone, foruden et antal ikke identificerede arter. Flere af disse kommer i bede, der viser en gammel haveplan, sandsynligvis fra første halvdel af 1800-årene. Frugthaven er dækket af gulstjerne.

Humle fra den oprindelige humlehave på Holmegaard er i dag forvildet i havens omgivelser.

Der findes også en traditionelt dyrket køkkenhave.

Bevaringsavl (historiske dyrearter)

Dyreholdet på Holmegaard består af jydsk kvæg , gråbroget dansk landgås, sort-broget dansk landsvin, sort/hvidbrystet landand, dansk landhøne. Desuden holded gutefår og norsk spelsau.

Jordtilliggende

Samlet jordtilliggende 68,8 ha. Jorden er samlet omkring gården og er under omlæg-ning til økologi.

Markjord: ca. 41 ha, heraf ca. 15 ha lavbundsjord.

Skov: ca. 21 ha heraf ca. 6 ha græsningsskov og overdrev, 1,5 ha stævningsskov, 5 ha gl. naturlig skov, 6,5 ha bøgeskov med ca. 1 ha vandflade og ellesump, 2 ha gran.

Holmegaard er land- og skovbrugsmæssigt en vanskelig ejendom på grund af det kuperede landskab. Derfor har den ikke egnet sig til effektivisering som så mange andre landejendomme. Dette gør, at landskabet stort set ikke er forandret gennem de seneste 200 år. Markplanen er, på nær et enkelt sted, den samme som på et kort fra 1875.

Stævningsskov

Stævningsskoven består hovedsagelig af ask med lidt indslag af hassel. Overstandere af eg med armtyk vedbend. Skoven er fra før 1794.

Gammel naturlig skov

Skoven er bevokset med bøg i aldersspændet 200 til 80 år med indblanding af ask, fuglekirsebær, vild æble og stedvis en underskov af hassel. Skovbunden har en rig variation af urter. Her findes f. eks. tyndakset gøgeurt og vild stikkelsbær. Skovbunden mod syd dækkes af store partier af kodriver.

Græsningsskov og overdrev

Arealet har i en periode været tilplantet med gran, men føres nu tilbage (gran fældet 2010-11) til det, som tidligere blev kaldt Ieningbakkerne (enebærbakkerne). Arealet er naturligt tilsået med vilde græsser. En del urter har tilsyneladende overlevet peri-oden med gran. Der er indplantet enebær af frø fra de nærliggende Hyllested Bjerge. Der er givet dispensation fra Skovloven og tilladelse fra Syddjurs Kommune.

Bøgeskov med rødel bevoksning i vådområde

Artsrigt plantedække i og omkring vådområde. Et antal savgrave vidner om tidligere tiders skovdrift. Skoven er fra før 1827, og er en del af en større skov.

Specielt dyreliv

Der findes ynglende odder på ejendommen, og havørn og traner ses med mellem-rum.

Fortidsminder

Der findes flere stenalderbopladser på Holmegaards jorder.

Holmegaard og Nationalpark Mols Bjerge

Oprindelig var hele ejendommen med i Nationalpark grundlaget, men på grund af protester fra landbruget blev et stort område taget ud. Ca. halvdelen af jordtilliggen-det er i dag beliggende i Nationalpark Mols Bjerge Der arbejdes på at få hele ejendommen  ind i Nationalparken i løbet af 2016.